event image

En hel er en halv og to kvarte (fra 5 år)

26 jun 13:00

Bemærk: Ved dette arrangement skal der vises gyldigt Coronapas (gælder ikke gæster under 15 år)

En musikalsk og fysisk forestilling om at være delebarn.
Om at flytte frem og tilbage og bære på tung bagage, blive glemt og glemme, have hjemve, og være to steder på én gang. Og om hvordan svømmetøjet bare altid ligger hos den forkerte. Men også om ekstra søskende, store familier og masser af mennesker at holde af.
Med brug af musik og dans og en scenografi, der kan bygges op og kollapse som store byggeklodser, forstørrer, forvrænger og nuancerer forestillingen, hvordan det opleves at leve i flere familier og hjem. For hvordan forbliver man hel, når alt er delt op i halve og kvarte?

Anbefales til børn fra 4-8 år

Forestillingen præsenteres af teatret Gazart.

Priser
0 kr. Medlemmer af Girafklubben - husk dog billet.

25 kr. Børn og unge

35 kr. Medfølgende voksne – 2 voksne pr. girafmedlem kan købe til denne pris

50 kr. Øvrige

125 kr. Løssalg

Billetterne kan købes online via linket. Er dit barn Girafmedlem, skal du logge ind på billetsiden under "Medlem? Log ind".

Du kommer hurtigt og nemt til Ishøj med S-Tog, eller benyt en af de mange gratis parkeringspladser. Arrangementet afvikles under overholdelse af alle gældende Covid-19 restriktioner, og er med siddepladser.

Kørestolspladser sælges via vores café på tlf: 4354 5511.

BLIV MEDLEM AF GIRAFKLUBBEN:
Arrangementet er gratis for medlemmer af Girafklubben (husk billet). Girafklubben er en børnekulturklub i Ishøj for børn på 0-14 år, hvor et medlemskab, giver adgang til en masse forskellige oplevelser. Nogle helt gratis og andre til meget lave priser. Der er endda særlige fordele til forældrene. Medlemskabet gælder for et kalenderår (fra januar til og med december) og koster 30 kr. pr. år for børn. Familiemedlemskab (2 voksne og 3 børn) koster 250 kr. pr. år.

Medlemskab købes online via fanen 'Om os' under punktet 'Medlemskaber og rabatter'.