event image

Ikke uden min mor

30 Jan 19:30
Lyt

IKKE UDEN MIN MOR Et rørende portræt af kvinder i tre generationer »Ikke uden min mor« er en forestilling om mødre og døtre, så tag din mor, datter og veninde under armen til en aften med, for og om kvinder. I »Ikke uden min mor« fortæller og lægger vi ører til hinandens kvindehistorier. Historier om kvinder, der tilpasser sig og historier om kvinder, der gør oprør, om vores muligheder, begrænsninger, håb og drømme – før, nu og i fremtiden. Vi står alle på skuldrene af vores mødres historier, erfaringer og kampe ligesom de står på deres og som vores døtre står på vores. Det gælder alle kvinder til alle tider og i alle kulturer. Ingen kvinde eksisterer uden sin mor. »Ikke uden min mor« er baseret på interviews med 76 kvinder med 12 forskellige nationaliteter og fortælles i ord og musik på tværs af generationer og kulturer, så vi og vores liv bliver synlige for hinanden. Medvirkende Anne-Vibeke Mogensen, ?iir Tilif, Lotte Munk + musiker Marie Louise von Bülow Instruktør Sandra Yi Sencindiver Dramatiker Camara Lundestad Joof Dramaturg Sosha Teperowska Musik & tekster Marie Louise von Bülow Scenograf Sir Grand Lear Producent Christine Worre Kann Idé & koncept danskdansk ****** Ekstremt rørende. Ekstremt intimt. Ekstremt. Autentisk. Scenen er hos os. Historierne er iblandt os. Historierne er os. scenekanten.com ***** Dette er en hyldest til kvinden. Til mødre, døtre, bedstemødre – ja, til alle generationer af kvinder. […] Forestillingen spiller på de store følelser og rører mig dybt. Men når emnet er “mor” er det heller ikke let at komme udenom de store følelser. Hun er trods alt det menneske, der gav os livet gennem sin krop. Skynd dig ind og se den, hvis … du er en kvinde! Simpelthen. Og tag en af de vigtige kvinder i dit liv med dig. den4vaeg.dk Det er befriende nært og fortalt i øjenhøjde… værdigt og nærværende. Michael Svennevig, Ørkendrømme … tag et par unge piger og din egen mor med, lad mændene blive hjemme og mød nogle søstre, der til sidst, i bedste retrostil, tager dig i hånden og synger: ”Kvinde tag min hånd og hold den fast, til du mærker sjælen flyde frit igennem dig og mig. kulturkupeen.dk