event image

Jesper Thilo Kvartet

02 apr 13:00

KULTURIUM SØNDAGSJAZZ



Om Kulturium Søndagsjazz:

På scenen er altid jazz og blues orkestre, nøje udvalgt af kapelmester Sven Levandowsky. Vi sidder ved caféborde og baren serverer blandt andet vin, drinks og ikke mindst velskænkede fadøl fra bryggeriet Skands. Vores café på 1. sal tilbereder gourmet kaffe og the. Der kan købes sandwich.



Priser: Forsalg 40 kr. Dørsalg: 50 kr.



Gratis for medlemmer af Kulturium Jazzklub og Guldkortsmedlemmer. Læs om vores medlemsklubber længere nede i teksten.



HUSK AT KØB ELLER HENT BILLET PÅ KULTURIUM.DK, DA DER ER NUMMEREREDE PLADSER.



Om eftermiddagens orkester:



Jesper Thilo Kvartet 



Jesper Thilo, en af de toneangivende saxofositer  ”Mr. Mainstream” har dybe rødder i den amerikanske swing og bebop. Disse traditioner har Thilo tilegnet sig med en sådan indlevelse og et sådant håndelag, at han suverænt er en af de mest fremtrædende europæiske tenorsaxofonister i mainstreamjazzen.

Jesper Thilo har spillet med mange danske orkestre igennem årene bl.a. Niels Jørgen Steens A-Team, Kansas City Stompers, Ernie Wilkins Almost Big Band og ikke mindst DR Big Band, som han var medlem af 1966-1990.



Kulturium Jazzklub



Dette medlemskab er for jazzelskeren! Kortet giver gratis adgang til alt søndagsjazz. Du får desuden eksklusive rabatter på udvalgte koncerter og arrangementer i løbet af året. Medlemskabet er personligt og koster 200 kr. pr. kalenderår.



Kulturium Guldkort



Elsker du musik og teater og går du ofte ud til live oplevelser, så er dette medlemskab det rette for dig. Kortet er personligt og giver mulighed for ét stk. gratis billet til alle Kulturium Musikteaters egne arrangementer inkl. teater. Medlemskabet er personligt og koster 1700 kr. pr. kalenderår.



Læs om alle medlemskaber på kulturium.dk hvor du også kan tilmelde dig vores mange nyhedsbreve.