event image

JUNCKER MED BAND

29 okt 20:00
Lyt

Juncker
I oktober 2021 udsendes et dobbeltalbum med Junckers allerbedste sange, som kommer til at hedde ”Længere Nede Ad Vejen”.
Albummet indeholder hits, som endnu ikke er udgivet: ”Havana” og ”Mogens og Karen”, andet uudgivet, noget helt nyt og et samarbejde med Andreas Odbjerg; nemlig nummeret ”Evigheden Mellem Os”…

Glæd jer!

At Juncker også har leveret hele fire(!) titelmelodier til alle sæsoner af nogle af de mest sete danske Tv-programmer i nyere tid - "Kurs mod fjerne kyster" med Beha-familien - taler også sit eget sprog.

Men om status 2021 udtaler Christian Juncker selv følgende:

’Alt for mange ting fes ud i sandet i 2020. Koncerter blev aflyst, og jeg selv var dødssyg med Corona i månedsvis, hvor jeg lå og drømte om mintgrønne sommerfugle på hospitalet. Og ikke mindst blev mit 25-års jubilæum sparket til hjørne, som vi ellers skulle have fejret medgendannelse af og koncerter med mine gamle bands Bloom, som vi blev nr. 3 i det daværende DM i rock med! Ditto Junior, som jeg udgav mit debutalbum med.

Juncker fortsætter:
’Men alligevel giver det god mening at gøre status, da jeg nu har skrevet sange på dansk i 25 år siden 1995 - og måske også har været med til at holde liv i netop den dansksprogede sang, som var ved at uddø i 90´erne. Og at mit pladeselskab og mit bookingbureau har samlet den idé op og gjort det til virkelighed med et dobbeltopsamlingsalbum og en efterårsturne med bandet, gør mig oprigtigt talt lykkelig. For når man først har været helt nede at vende på intensiv og set sit liv passere revy, ja, så er det en utrolig livgivende oplevelse at se alle sine musikalske aftryk samlet på et album, som det nu er tilfældet. Og jeg glæder mig på en fornyet måde til at komme ud og spille de gamle sange og de nye, som jeg har skrevet til dette album. Bl.a. har jeg skrevet en ny sang sammen med Andreas Odbjerg, som på sin måde har været med til at puste nyt liv i mig. For da Andreas Odbjerg og jeg kommer fra samme lille flække,
Næsbyhoved-Broby, udenfor Odense, hvor "Mogens & Karen" - mine gamle naboer - stammer fra og lagde navn til mit gennembrud som solist i 2004, synes jeg, det var en passende ide at spørge Andreas, om han havde lyst til at prøve at skrive en sang sammen, fordi konteksten var så oplagt netop hér "Længere Nede Ad Vejen", og fordi hans melodiske tæft i mine øjne er uovertruffen’.
Juncker ramte med ’Mogens og Karen’ den danske sjæl med teksten om et nabopar, der trods deres tilforladelige navne nærede giftige bær og en gal hund i haven. Eftertænksomheden og de catchy tekster og kompositioner har altid været kendetegnende for Juncker. Junckers tekster bugner af kvaliteter, de er spækket med flotte billeder og metaforer men også overdreven melankoli og modløshed.

Anmelderne tog rigtigt godt imod Junckers seneste album, GLOBUS NV (2018), og kaldte det bl.a. ”hans mest helstøbte album” (GAFFA - 5 stjerner) og ”nogle af hans bedste popsange i karrieren”
(Fyens.dk - 5 stjerner).

Vi venter spændt på det udskudte jubilæum i 2021.

Du kommer hurtigt og nemt til Ishøj med S-Tog, eller benyt en af de mange gratis parkeringspladser.

Ønsker du at spise middag inden koncerten, kan du få 50% rabat på alle retter i Cafe A (gælder ikke drikkevarer), mod forevisning af din billet til koncerten. Gør venligst opmærksom på dette ved ordreafgivelse i restauranten.

Kulturium Cafe har et bredt udvalg af drikkevarer, blandt andet øl fra bryggeriet Skands, samt et udvalg af drinks.

Kørestolspladser sælges via vores café på tlf: 4354 5511.