event image

Aflyst:Lasse & Mathilde Band

15 apr 20:00

Lasse og Mathilde Band – Eksklusivt i Storkøbenhavn i 2021

Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere Lasse & Mathilde Band der har samlet et all-star band, og er på turne i bandopsætning igen.

Bandet består af ikke mindre en 3 nulevende legender:
Alex Riel, Wili Jønsson og Ole Fick.

3 af sangene på deres aktuelle album er skrevet i samarbejde med vennen og
mesterproduceren Daniel Lanois, der normalt omgiver sig med navne som Neil Young, U2,
Bob Dylan og Peter Gabriel.

Den aktuelle single “Den halve vind" tegner lyden af et kommende mesterværk.
Som Mads Kornum fra 33 Plus skrev i en anmeldelse efter at have hørt en koncert hvor
dette band spillede sange fra det kommende album “Man fristes til at bruge ordet
verdensklasse og det er næppe for meget at drømme om det bedste Lasse & Mathilde
album i et par årtier eller tre!


LASSE & MATHILDE BAND

Udtalelser:
"Jamen for helvede, mine damer og herrer! Hvilken opløftende aften, som Lasse og Mathilde
bød ind til! Man var jo lige ved at blive alvorligt forstyrret i sin sommerdepression! Helt nye
sange fra duoen, der netop nu er i studiet med Hans Krag Jacobsen og Ane Riel som
tekstforfattere. Og det var GODE sange.Hver havde sin tydelige profil, god musik og med
poetiske tekster af høj standard.
Og så backet af et fint, fint band: Wili Jønsson faldt godt og enkelt ind med bassen, Alex Riel
swingede, Ole Fick spillede helt lyrisk elektrisk guitar med
et svirp af blues og lækker slide."
Henrik Strube, omtale af koncert i SOHO, Kbh

"Nyt album på vej fra Lasse & Mathilde – med hjælp fra musikalsk All-Star hold og selveste
i samarbejde med musikmagikeren/mesterproduceren Daniel Lanois, der jo ellers normalt
omgiver sig med navne som Neil Young, U2, Bob Dylan og Peter Gabriel.
Men et godt venskab, der blev grundlagt i de glade Midtfyns Festival dage – kan der altså
også komme sange ud af. Og hvis kvaliteten for sangen ”Den halve vind” var pejlesnor for
niveauet, så er der i sandhed noget af glæde sig til. Man kunne næsten fristes til at bruge
ordet verdensklasse.
33Plus kunne konstatere at parret stadig skinner sammen når vokaler, violin og guitar
stemmer i – og ikke mindst når de er i så godt et musikalsk selskab, som de var her.
Det er næppe for meget at drømme om det bedste Lasse og Mathilde album i et par årtier
eller tre! Foreløbig løfter vi på hatten i respekt over at de for en aften viste at de stadig
kunne være hippe og hotte"
Mads Kornum, 33Plus, omtale af koncert i SOHO, Kbh

Medvirkende:
Lasse Helner: Vokal & guitar
Mathilde Bondo: Vokal & violin
Ole Fick: Guitar (Burning Red Ivanhoe, Trille band, Monrad & Rislund m.fl)
Wili Jønsson: bas (Gasolin’, Bolværket, Frede Fup m.fl)
Alex Riel: Trommer (Savage Rose, Sebastian, Cæcilie Nordby m.fl)

Du kommer hurtigt og nemt til Ishøj med S-Tog, eller benyt en af de mange gratis parkeringspladser. Arrangementet afvikles under overholdelse af alle gældende Covid-19 restriktioner, og er med siddepladser.

Ønsker du at spise middag inden arrangementet, kan du få 50% rabat på alle retter i Cafe A (gælder ikke drikkevarer), mod forevisning af din billet til koncerten. Gør venligst opmærksom på dette ved ordreafgivelse i restauranten.
Kulturium Cafe har et bredt udvalg af drikkevarer, blandt andet øl fra bryggeriet Skands, samt et udvalg af drinks.

Kørestolspladser sælges via vores café på tlf: 4354 5511.