event image

Michael Falch

20 aug 20:00
Lyt

MICHAEL FALCH - SOMMER 2021
Michael Falch er klar til at rykke ud i et poetisk sommer-set up sammen med den norske cellist Live Johansson og guitaristen Lars Skjærbæk. Denne ‘tidligere så hemmelige trio’ fejrede store triumfer på en omfattende turné i 2019, hvor de også nåede at blæse taget af teltet på Tinderbox.

Det bliver med et repertoire bestående af Falch’ens største hits gennem mere end fire årtier og med smagsprøver fra hans seneste albumsucces ‘Forår i brystet’ fra 2020 - fra ‘Mød mig i mørket’ over ‘I et land uden høje bjerge’ til ‘Juble igen som fugle’.

I foråret 2021 udgav den superkreative Michael Falch også erindringsromanen ‘Over stregen’, inden han igen sætter kursen mod den danske sommer.

Alle siger det: Michael Falch har aldrig været bedre, og nu agter han endnu en gang at bevise, at han kan få enhver sal eller festivalplads til både at synge og gynge med lige dele energi og poesi.