event image

Sko/Torp Trio – Sommerkoncert

06 Aug 20:00

Hårdt arbejde, en særlig stamina og navnlig respekt for sit publikum er hemmeligheden bag et langt
og succesrigt liv på landevejen, for det kræver en del at være et af landets mest turnerende bands
gennem de sidste mange år, og det er Sko/Torp med 80-90 koncerter om året hvert år.

Søren Sko og Palle Torp elsker at optræde, og de glæder sig over at turnere med det gamle katalog,
men også med de nyeste sange fra albummet #skotorp7, der udkom i november 2018.

Mange har været med fra starten i 1990, hvor Sko/Torp nærmest dukkede op ud af ingenting med albummet On A Long Lonely Night,
der med et salg på mere end 200.000 eksemplarer satte rekord som det bedst solgte danske
debutalbum. Salgsrekorden er siden blevet slået, men albummets sange er uopslidelige og står lige så flot i dag
som dengang. Get Ready, Loser’s Game og ikke mindst titelsangen On A Long Lonely Night er
skrevet ind i den danske musikhistorie, og Sko/Torp har aldrig haft problemer med at spille dem eller
nogle andre af deres mange gamle hits, for som Søren Sko siger: ”Vi elsker sangene, de er en del af
vores bagage, og publikum vil gerne høre dem, så hvorfor ikke?”

Netop den respekt for publikums ønsker er meget sigende for Sko/Torp. De vil gerne glæde deres
mange fans ved at spille de gamle sange, men det er lige så vigtigt for dem at vise, at de er i evig
bevægelse ved at præsentere noget nyt, og ved den kommende koncert glæder de sig særligt til at spille
nogle af sangene fra #skotorp7.

NB: Der bliver sikkert også plads til et par af Søren Sko’s fortolkninger fra Toppen Af Poppen med bl.a. Annika
Aakjær, Claus Hempler & Lis Sørensen.

PRAKTIK:

Dørene åbner kl. 19.00
Koncertstart kl. 20.00
2 sæt med en kort pause.

Vigtigt. Ønsker i at sidde samlet til koncerten, skal billetter købes samlet, da den tildelte plads skal benyttes.
Salsopstilling: Caféborde med stole.