event image

The Rolling Stones i seks årtier

14 apr 18:15

I 2023 er det 60 år siden at The Rolling Stones udgav deres debut-single og siden blev til The Greatest Rock n Roll band in the World. En titel som bandet beviste at de i den grad stadig kunne leve op til på den storroste 60-års stadion turne i Europa i 2022. 

En utrolig bedrift i populærmusikkens ellers så flygtige verden og en milepæl uden fortilfælde i rockens historie.



Det runde jubilæum skal naturligvis fejres med manér og vi byder derfor indenfor til en musikalsk rejse gennem seks årtier om verdens største, ældste og måske sidste ægte rockband fortalt i ord, billeder, video og musik.



Hør bl.a. historien om at opfinde prototypen på et rockband. Hvad sangene og teksterne egentlig handler om. Om dekadencen og myten om sex, drugs & rock n roll. Om Mick og Keiths turbulente forhold. Om uendelige turnéer, skandaler, skænderier, rekord-koncerter og milliarder på bankbogen. Og om at holde sig på toppen af poppen i nu 60 år og stadig spille stadion koncerter, når man nærmer sig de 80, mens dødsfald og alvorlige helbredsproblemer sætter ind. Undervejs kommer de to foredragsholdere også ind på deres personlige forhold til Stones, om det at møde og interviewe medlemmerne af bandet flere gange og så debaterer de om rocken for alvor både blev født og dør med The Rolling Stones?



Om foredragsholderne:



Erik Jensen er forfatter, tidligere musikredaktør og er nu korrespondent for international kultur hos dagbladet Politiken. Han har interviewet alle Stones medlemmerne flere gange og set dem live et utal af gange siden 1982 .

Mikkel Falk Møller er forfatter, musikjournalist og radiovært hos bl.a. DR og Radio 4. Han er en af landets største Rolling Stones kendere og har set bandet live 18 gange - og en enkelt gang mødt hele Stones. Foredraget er lavet ud fra de to foredragsholderes populære podcast om Rolling Stones: https://www.radio4.dk/program/the-rolling-stones-i-seks-aartier/



Billet kr. 99.



Varighed ca 2 timer inklusiv pause. Siddepladser.



LETS SPEND THE NIGHT TOGETHER!



 



Seneste nyt: Rolling Stones udgiver nyt album i 2023:



Læs om nyt album med Rolling Stones, der forventes udgivet sommeren 2023