event image

The Sandmen

12 Dec 20:00

Det legendariske danske band The Sandmen, der blev dannet tilbage i 1985, og nu 45 år efter stadig er et vedkommende og særdeles velspillende rockband, gæster Kulturium Musikteater, med sange fra deres lange karriere. På set-listen er også sange fra deres to seneste dansksprogede albums.

Siddende koncert på tribune.

HIMMELSTORMER

Et blændende nyt album, som tager et kæmpe skridt videre ud ad den vej, som begyndte med udgivelsen af “Den Bedste Dag” i 2014.

”Himmelstormer” er The Sandmens 9. studiealbum og indeholder 11 sange skrevet og indspillet gennem de seneste tre år.

Bandets kontinuerlige afsøgning af mulig hederne for nye veje i musikken resulterer på dette album i et komplet og mangesidet udtryk, som bærer præg af inspiration hentet i både kraut- , støj- og garagerock. På fornyet vis kører The Sandmen solidt og smukt videre ad den intense og nærværende vej, som har båret bandet gennem alle årene.

Sangene er denne gang, til forskel fra tidligere albums, komponeret og udarbejdet direkte i studiet. Processen er stadig den, for The Sandmen, velkendte kollektive, hvor ideer, melodistykker, beats, eksperimenter med lydflader og jam sessions processeres gennem The Sandmen-maskinen og videre ind i den færdige form.

Studiets muligheder for at eksperimentere med det mere elektroniske har denne gang været en væsentlig inspirationskilde, hvilket kommer til udtryk i et flertal af sangene.
Albummets tekster er forfattet, på kryds og tværs af alle tre bandmedlemmer, og – som på “Den Bedste Dag” – er de igen på dansk. Tekst- universet spænder fra beskrivelser af posi- tionen nede i virkeligheden og i lort til halsen, over iagttagerens, betragterens og historie- fortællerens perspektiv, til synet på livet og verden langt udefra, fra månen, fra rusens klare tåger, hvorfra verden kan anskues som en virkelighedssimulator. Say no more!

Udover de tre Sandmen: Allan Vegenfeldt, vokal og keyboards, Stefan Moulvad, guitar ogMichael Illo Rasmussen, trommer, er bandets to faste samarbejdspartnere, Jens Hein, bas og keyboards og Jarno Varsted, guitar og mundharpe, medkomponister på en række af sangene. Micke Herrström (Western Blood og WTRF) har, sammen med bandet, produceret.

Du kommer hurtigt og nemt til Ishøj med S-Tog, eller benyt en af de mange gratis parkeringspladser. Koncerten afvikles under overholdelse af alle gældende Covid-19 restriktioner, og er med siddepladser.

________

Ønsker du at spise middag inden koncerten, kan du få 50% rabat på alle retter i Cafe A (gælder ikke drikkevarer), mod forevisning af din billet til koncerten. Gør venligst opmærksom på dette ved ordreafgivelse i restauranten.

Kulturium Cafe har et bredt udvalg af drikkevarer, blandt andet øl fra bryggeriet Skands, samt et udvalg af drinks