event image

U2 – Dobbeltkoncert: Unplugged & Elektrisk med Die Herren

20 maj 20:00
Lyt

TO forskellige U2-oplevelser: Unplugged & Elektrisk.

I bestræbelserne på at lave en koncert som tilpasser sig myndighedernes regler og krav for sikker afvikling, har har Die Herren i samarbejde med koncertarrangører udviklet et nyt koncertkoncept hvor publikum sidder ned i behørig afstand.

Koncerten afvikles i 2 afdelinger/sæt af 45 minutter: 1. sæt/afdeling bliver unplugged med et akustisk setup bestående af cajon-trommer og akustisk guitar. 2. sæt/afdeling afvikles fuldt elektrisk: Fuldt trommesæt og elektrisk guitareffekter. På den måde får publikum to forskellige oplevelser med U2´s sange i samme koncert. Første sæt bliver et mere simpelt lydbillede med plads til tekster og melodistemme - mens 2. sæt bliver klassisk Die Herren. "Energi og power" Die Herren har efter corona-nedlukningen spillet flere koncerter for et siddende publikum – f.eks. i biler, og i vores optik kan det sagtens lade sig gøre at lave en nærværende og energisk koncert, selvom man ikke må stå. Så Die Herren garanterer en helt igennem mindeværdig rockkoncert - i en helt igennem ny tid. Det bliver med alle de store U2-hits – nogle i unplugged – og andre i elektriske versioner.

_______
Du kommer hurtigt og nemt til Ishøj med S-Tog, eller benyt en af de mange gratis parkeringspladser. Arrangementet afvikles under overholdelse af alle gældende Covid-19 restriktioner, og er med siddepladser.

Ønsker du at spise middag inden arrangementet, kan du få 50% rabat på alle retter i Cafe A (gælder ikke drikkevarer), mod forevisning af din billet til koncerten. Gør venligst opmærksom på dette ved ordreafgivelse i restauranten.
Kulturium Cafe har et bredt udvalg af drikkevarer, blandt andet øl fra bryggeriet Skands, samt et udvalg af drinks.

Kørestolspladser sælges via vores café på tlf: 4354 5511.